Maleren Gunner Hansen fra Ikast, som er en gammel kending på Galleri 7-9-13, har nu igen haft udstilling på galleriet. Udstillingen "Ude og hjemme", har primært hentet sine motiver fra rejser til Kreta, Ægypten og fra ture under de hjemlige himmelstrøg.
Gunner, som er født i 1941 og tilbragte sin barndom og tidlige ungdom i Bording, imens han gik på Vestre Skole i Ikast, har så længe han kan huske altid været glad for at tegne. Sin første udstilling med satiriske tegninger havde han således på Galleri 19, hos Poul Johansen i 1981. Gunner havde indtil da aldrig prøvet at male, men blev af sin omgangskreds opfordret til at tage mediet op, da han på sin fødselsdag i 1991 som gave bla. fik et staffeli og nogen oliefarver. Gaven blev dog umiddelbart ikke taget i anvendelse og først i 2001 blev han gennem et fotografi af "sol over Gudhjem" inspireret til at tage maleriets udfordringer op. Han fandt dog oliefarven for tung at arbejde med og blev af Poul Johansen opfordret til enten at anvende oliekridt eller akryl. Men det var et efterfølgende møde med kunstneren Palle Merrild, som introducerede ham for akrylfarven og dens teknik, der for alvor satte gang i malerprocessen, og efter to lektioner var Gunner klar til at springe ud som maler. Idag er han en habil og alsidig maler af især landskab, arkitektur, portrætter og dyr. Udstilling, som tæller 76 værker af især mindre formater, er ingen undtagelse fra denne motivkreds. Udstillingen som kunne ses på Galleri 7-9-13 til og med den 3. november, vises her i uddrag.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.04 | 08:18

Hvor er de flotte

...
08.08 | 14:03

Skøn baggrundsmusik - !!!!

...
27.09 | 13:47

dette billede af træerne i sneen, viser både din evne til at se og din sikre tekniske kunnen til at nedfælde det sete i en komposition. det er kunsten. bravo!

...
30.07 | 14:51

Skønt den vækker glæde :)

...
Du kan lide denne side